Charlotte Serup  

Jeg er uddannet keramiker fra Danmarks Design Skole i 1999, den gang skolen lå på Linnégade i København og sidenhen på Strandboulevarden på Østerbro. Jeg gik på skolen fra 1991 til 1999, fordi jeg fik to sønner undervejs.

Interessen for leret begyndte allerede, da jeg var 18-20 år og gik til lerundervisning i hos Lisbeth i Charlottenlund. Dengang var jeg meget optaget af afrikansk keramik med indridsninger, historier i leret og japansk keramik med de sanselige og taktile materialer.

Som 20 årig  var jeg i billedvæverlære et års tid, hos billedvæver Bodil Bødtker-Næss. Mønstre, farver og materialeinteressen blev i den grad stimuleret og udviklet ved væven og på diverse kurser. Men jeg erfarede, at jeg manglede det 3-dimensionelle og skiftede spor til leret og formgivningen.

Gennem alle årene siden min uddannelse har jeg beskæftiget mig med leret og formgivningen. Jeg har undervejs fået yderligere 2 børn. Alle 4 er ved at være store nu. Nu er det tid for en ny æra, keramikkens, og jeg glæder mig.

 

 

Min inspiration er MÅLTIDET og indtagelsen af måltidet som enkeltperson og sammen med andre optager mig. Måltidet er en af de situationer, hvor vi oftest er mest nærværende overfor os selv, hinanden, familien og vores venner. Det er bl.a. her, vi kan give hinanden tid, se og høre hinanden.

Jeg ønsker, at det vi omgiver os med, serverer af, rækker rundt, spiser af, skærer på, rører ved og ser på, vækker noget i os. Jeg ønsker, at delene signalerer skønhed, nærvær, varme, åbenhed, vedkommenhed, begejstring, energi og ro.

Jeg ønsker, at delene enkeltvis og samlet kan få os til at SE og HØRE hinanden, fordi vi kan "mærke" dem, og værdierne kan overføres. 

Så lad os blive siddende og høre på hinanden, nyde øjeblikket og lade den sanselige oplevelse udfolde sig.

 

 

Jeg har altid været optaget af håndværket, at kunne se sporene efter mennesker. Se historien, det sanselige og det umiddelbare.

Modsat meget af det ler, man i dag kan købe i diverse større boligbutikker, så er mit keramik lavet, så det fremstår med et noget andet udtryk end det industrielt fremstillede.

Jeg udvikler og fremstiller mine serier af brugsgenstande i mit eget værksted i Hellerup, ud fra gamle produktionsmetoder. Jeg håndmodellerer alle skitser, "overformer" og håndmodellerer igen, når jeg producer tallerknerne, skålene og fadene. En langsom metode, der efterlader spor af håndens arbejde.

Man kan netop se, at mine skåle, tallerkner og fade ikke er industrielt fremstillet, da de er lidt forskellige fra hinanden. Glasurene varierer, nogle er penselglaserede og overhældt, hvilket giver et ikke helt planlagt udtryk. En del af produkterne er gennem brændinger flere gange. 

Mine skåle, tallerkner og fade er alle unikaprodukter. Der findes kun den ene. Produkterne kommer igen og igen gennem mine hænder. Jeg elsker at udvikle mine former, at modellere den ene model efter den anden, for til sidst at vælge den eller de, der skal serieproduceres. Jeg udvikler netop den eller de glasurer, der passer sammen og elsker at åbne ovnen for også at se på alt det, der ikke lige blev som planlagt.

Jeg brænder i el-ovn. Det er svært at lave beskidte, grumsede og levende glasurer i en el-ovn, men det forsøger jeg på. Det er mit mål.

Arbejdet stopper ikke her, men er en løbende proces, hvor jeg forventer flere dele tilføjet.